
Protech fortsætter med at forstærke sin position som Nordens førende leverandør af 3D-printere. Efter 26 år på markedet satser Protech nu stort på fleksible løsninger indenfor additiv fremstilling i metal til rimelige priser.
Udviklingen af 3D-printere til metal sker i en rasende fart og mange flere opdager fordelene ved at supplere sine maskinparker med additiv fremstilling i metal. Protech har derfor indtaget et helt nyt marked for at imødekomme adskillige kundebehov inden for additiv fremstilling. Tidligere på året startede salget af 3D-printere til metal fra Xact Metal i Danmark, Sverige, Finland og Norge.
Vores metalsatsning føles rigtig god og ligger lige i tiden med markedets modenhed i Norden. I over 10 år har Protech overvåget den globale udvikling af 3D-printere i metal. Vi har ventet på det rigtige tidspunkt og det rigtige prisniveau, som passer til det nordiske marked. Vi er meget glade for at have fundet en leverandør af pålidelige 3D-printere i metal, som tilbyder banebrydende teknologi og rimelige priser.
– Anders Brask, administrerende direktør for Protech.
Lave investerings- og driftsomkostninger
I dag har Protech opbygget et omfattende produktsortiment af 3D-printere til metalprint med banebrydende teknologier som Metal PBF (Metal Powder Bed Fusion). Protech tilbyder markedets bredeste udvalg af metaller, alt fra rustfrit stål til bronze og kobber. Med lave investerings- og driftsomkostninger bliver 3D-printere til metalproduktion meget mere tilgængeligt for mindre værksteder, produktionsvirksomheder og industrier med begrænset budget.
Protech er en virksomhed i front, og vi vil tilbyde markedet den nyeste teknologi og innovative løsninger til additiv fremstilling til rimelige omkostninger. For os er det ekstremt vigtigt at bevare vores forretningsmodel, som omfatter fleksible kundeløsninger til additiv fremstilling til rimelige priser. Med Xact Metal i vores produktportefølje kan vi dække helt nye kundebehov inden for metalproduktion og gøre additiv fremstilling tilgængelig for flere mennesker takket være de lave investeringsomkostninger.
– Anders Brask, administrerende direktør for Protech.
Enkel installation er alfa og omega
En af Protech Nordic’s visioner er at 3D-printere skal være enkle at installere i eksisterende lokaler så kunder slipper for store ombygninger og/eller installation af specialtilpasset ventilationssystem. Grundet den store metalsatsning har Protech udvidet sit showroom i Stockholm med nye lokaler og installeret komplette produktionsmiljøer med 3D-printere fra Xact Metal.
I vores udstilling vil kunderne kunne se, hvor nemt det er at installere en komplet løsning til metalproduktion i almindelige lokaler. Det bør ikke være for krævende for kunderne at tilføje 3D-printere til deres flåde. Det skal være relevant og nemt.
– Anders Brask, administrerende direktør for Protech.
Protech hjælper kunder med at få succes
Sammen med Protech finder kunderne de rigtige additive produktionsløsninger til at supplere deres metalværksteder og produktionsfaciliteter. Med in-house 3D-printere kan produktionsvirksomheder drastisk reducere gennemløbstider og produktionsomkostninger. Protech hjælper kunderne med at få succes ved at dele sin viden og lange erfaring i branchen.
Vores 3D-printere til metal

Xact Metal XM200C
