Nye 3D-løsninger til produktdesignere

17 jun, 2021

Stratasys slår endnu en gang på tromme og lancerer flere produkter. Hardware- og softwareporteføljen suppleres med to nye PolyJet 3D-printere, J35 Pro og J55 Prime, og to nye softwareprogrammer. Disse produkter er specielt designet til virksomheder, der arbejder med iterative designprocesser inden for bl.a. forbrugsvarer, forbrugerelektronik, uddannelse, bilindustrien, rumfart og medicinsk udstyr.

J35 Pro bliver den første 3D-printer med multimaterialekapacitet, som kan placeres direkte på arbejdsbordet. J55 Prime er baseret på den tidligere lancerede J55, men kommer i denne version med mulighed for at printe i nye, avancerede materialer.

J35 Pro – en 3D-printer med lave investeringsomkostninger

Med tanke på den lave investeringsomkostning og det materialeudvalg som tilbydes i J35 Pro er dette det mest prisvenlige alternativ på markedet lige nu. Systemet er kompakt og egner sig dermed godt til arbejdspladser med begrænset plads. Med J35 Pro kan man skabe konceptmodeller i fuld gråskala med høj kvalitet og ekstremt detaljerede teksturer. J35 Pro kan printe flere emner i op til tre forskellige materialer samtidigt, i et og samme job.

J55 Prime – skab livagtige modeller i fuld farve

Med J55 Prime har Stratasys skabt en prisbillig fuldfarveprinter med flere moderne materialer, der anvendes til konceptmodellering. Med denne løsning kan designere skabe livagtige fuldfarvemodeller med komplekse detaljer, indvendige hulrum, i alt fra transparente, til hårde og bløde detaljer – i et enkelt printjob. Vælg mellem materialer som gummilignende Elastico, stærk digital ABS og VeroContactClear, et certificeret materiale til applikationer, der tillader længere kropskontakt. Ud over disse materialer kan J55 Prime også printe i DraftGrey, et omkostningseffektivt konceptmateriale, der er ideelt til hurtige og overkommelige iterationer i begyndelsen af designprocessen.

3D-printede emballageprototyper

Stratasys har udviklet et nyt softwaremodul, der er tilgængeligt i GrabCAD Print Pro. Den nye software til emballagedesign gør det muligt for designere at skabe emballageprototyper i fuld farve med teksturer, gennemsigtighed og fleksibilitet.

Softwaremodulet i kombination med en PolyJet 3D-printer og materialer hjælper designere med at skabe detaljer med ekstremt tynde linjer, som f.eks. læsbar tekst på etiketter. Det giver designbureauer mulighed for at fremvise ultrarealistiske modeller i fuld farve til deres kunder, hvilket giver hurtigere beslutningsprocesser.

Programmet er kompatibelt med udskrivning på J8 Prime, J7-serien og J55 Prime 3D-printere.

  Prototyper i fuld farve af CUPS-emballage, fremstillet med PolyJet-teknologi.
Prototyper i fuld farve af CUPS-emballage, fremstillet med PolyJet-teknologi.

Integrer objekter, hulrum og væsker i dine 3D-emner.

Endelig præsenterer Stratasys PolyJet Research Package , der udkommer i september 2021. Programmet er rettet mod akademikere, der ønsker større kontrol over deres PolyJet 3D-printprocesser. Softwaren giver brugerne mulighed for at indlejre objekter, hulrum og væsker i deres print samt at eksperimentere med 4D-printgeometrier for at fremskynde innovation i laboratoriet.

Vil du vide mere?

Kontakt vores salgsteam for mere information. Vi tilbyder gratis råd og vejledning til dem, der overvejer at investere i en professionel 3D-printer.

Læs mere

Se alle nyheder