Evald Ottosson takker af for nu

13 dec, 2021

I næsten 30 år har jeg arbejdet med 3D-printere, men sidst i december er det tid for mig at trække mig tilbage fra det aktive arbejde hos Protech. Da vi startede Protech, bestod hele verdensmarkedet af cirka 350 maskiner pr. år, i dag er det anderledes. Der bliver sandsynligvis solgt tilsvarende antal, på den tid det tager dig at læse denne artikel.

Det har været en fantastisk rejse. Fra de første spæde skridt med 3D-printere til de maskiner vi ser i dag. Maskiner som anvendes til uendeligt mange applikationer, lige fra prototypefremstilling til produktion. Jeg er endda helt overbevist om, at vi blot er i begyndelsen af denne udvikling.

Jeg vil gerne sige stor tak til Jer, alle vores fantastiske kunder, for den rejse vi har taget sammen. Det har været en kæmpe fornøjelse at arbejde sammen med Jer, om at udvikle og formidle viden om 3D-printere. For samtidig med at jeg har været på en mission omkring 3D-printere, har jeg gennem Jer fået en værdifuld indsigt i den nordiske industri. Sammen har vi skubbet udviklingen fremad.

Mine opgaver hos Protech bliver overtaget af Thomas Tønnesen, hvilket glæder mig utroligt meget. Vi har gennemført en struktureret overdragelse i løbet af efteråret og Thomas har alle de kvalifikationer der skal til for at overtage stafetten.


Til slut vil jeg give et råd med på vejen:

Ingen vil have en 3D-printer, kun det som kommer ud af den! Fokusér på behovet, lad fantasien løbe, og I vil opdage flere anvendelsesmuligheder end I drømmer om.

Stor tak, endnu en gang!

Læs mere

Se alle nyheder