
Den danske skoproducent ECCO bruger Stratasys Origin One® 3D-printersystem til at accelerere produktudviklingen. Konceptmodeller, såsom skoprøver, vurderes nu tidligt i udviklingscyklussen ved hjælp af 3D-printede forme og læste.
ECCO accelererer produktudviklingen ved at inkludere Stratasys Origin One 3D-printere i deres udviklingsproces indenfor skofremstilling. Egentligt er skofremstilling faktisk en utrolig manuel proces, men ECCO har arbejdet på at integrere innovative teknologier i sin skofremstilling, hvilket muliggør øget automatisering og en mere strømlinet udviklingsproces.
Origin One opfylder strenge krav
ECCO bruger printere i sine udviklingsfaciliteter i Portugal og Danmark til at 3D-printe forme og skolæste til udviklingsformål som matcher deres modparters kvalitetskrav i CNC-bearbejdet aluminium. Formene og læstene, printet i fotopolymer fra Henkel Loctite, er hurtigere at fremstille og den nye proces koster væsentligt mindre end CNC-bearbejdning af aluminium.
Vores innovative tilgang til udvikling af fodtøj og ønske om at prioritere kundeoplevelsen gjorde additiv fremstilling til et logisk næste skridt i udviklingen af vores udviklingsproces. I vores søgen efter at finde den rigtige partner testede vi en række 3D-printere for overfladefinish, printhastighed og nøjagtighed. Blandt de printere, vi testede, var Stratasys Origin One den 3D-printer, der bedst opfyldte vores strenge krav.
— Jakob Møller Hansen, Vice President for forskning og udvikling hos ECCO.

Skoforme i uovertruffen kvalitet
Stratasys arbejdede sammen med flere materialeleverandører for at teste en række forskellige resiner, som kunne opfylde ECCOs specifikke behov. Valget faldt afslutningsvis på Henkels Loctite. Kombinationen af Stratasys Origin One 3D-printteknologi og tilpassede Henkel-materialer har givet ECCO muligheden for at skabe skoforme, der kan modstå tusindvis af skud uden synlig forringelse. Derudover er kvaliteten på den sko, der produceres ved hjælp af additiv fremstillingsteknologi på niveau med dem, der produceres med traditionelle CNC-bearbejdede aluminiumsforme.
Store omkostningsbesparelser
Ved at 3D-printe formene i stedet for at bearbejde dem, kan et enkelt par støbeforme printes natten over, hvilket er betydeligt mere omkostningseffektivt end for CNC-bearbejdede støbeforme. Dette gør det muligt for designere og udviklere at teste funktionelle sko tidligere i udviklingsfasen, hvilket giver produktteamet mulighed for at bekræfte pasformen og komforten af nye modeller og designs. Slutteligt kan ECCO nu hurtigt producere formindsatser på den lokation, der har brug for dem, hvilket eliminerer behovet for at sende tunge metalforme, reducerer omkostningerne og minimerer risikoen for forsendelsesforsinkelser.



Origin® Two
Origin® Two er en 3D-printer til produktion af slutprodukter med uovertruffen printkvalitet, på niveau med sprøjtestøbte plastdele.
Origin One er blevet erstattet af en forbedret version, Origin Two, som giver endnu bedre ydelse.