3D-printet robot til Tv-produktion

Den svenske skuespiller og illustrator Mikael Riesebeck opdagede fordelene ved additiv fremstilling og har brugt 3D-printede dele til at skabe en robotdrone. Robotten er en del af effekterne i en børneproduktion, der bliver vist på tv til foråret.

MIRART Production blev grundlagt i 2001 af den svenske skuespilleren og illustratoren Mikael Riesebeck. Vi kender Mikael fra blandt andet scenen på Vallarnas Friluftsteater, hvor han i flere sæsoner spillede med bondekomikerne Stefan og Krister.

Interessen for illustration og maleri eksisterede allerede som barn, da tegneblokken var fyldt med alfer, trolde og science-fiction figurer. Som voksen overtog interessen for skuespil, og det kunstneriske blev mere en hobby.

Mikaels første kreative job, hvor han arbejdede med miljøredigering, var i børneprogrammet ”Johnson og Pipen” hvor produktionen startede tilbage i 2005. Her spillede han rollen som ”Pipen” og var samtidig ansvarlig for specialeffekterne.

Flere produktionsselskaber henvendte sig, og Mikael fik flere muligheder for at lave miljøredigering til både tv-serier og julekalendere. I 2020 startede Mikael komedieserien ”Kurt og Lang” i samarbejde med Art og Bob, og umiddelbart efter færdigindspilning i januar 2021, kom en forespørgsel fra Art og Bob, om at lave alle effekter til en børneproduktion.

Opgaven til børneforestillingen handlede faktisk om at skabe en hel fremtidsby med alt fra lasere til hegn. Jeg fandt inspiration hos Simon Stålhagen, hvor 80’erne møder fremtiden.

— Mikael Riesebeck, skuespiller og illustrator.

Fremtidsby med flyvende robot

Mikael fik instruktioner om, hvordan byen skulle bygges og i visse scener af serien skulle en robot figurere. Mikael lavede flere blyantsskitser som han fremviste for en instruktør hos Art og Bob. Smagen faldt på en vis figur som instruktøren ønskede en farveskitse af. Beslutningen blev taget, da produktionen havde set farveskalaen på robotten, som var hentet fra flere steder i serien.

Mikael og teamet gennemgik specifikke scener hvor robotten ville være synlig, de tegnede kameravinkler, storyboards og hvordan objektet skulle håndteres i kameraet.

Det involverer en masse detaljer, som f.eks. nærbilleder, hvordan robotten skulle flyve og så videre. Efter et stykke tid indså jeg, at det ville blive en ret stille og statisk filmning af robotten. Så kom ideen om, at det kunne være et fysisk objekt, som kunne filmes udenfor i ægte lys.

— Mikael Riesebeck, skuespiller og illustrator.

Svære geometrier for traditionelle fremstillingsmetoder

Oftest når Mikael bygger fysiske modeller til produktioner, har de været mere kantede og kunne laves med karton. Men denne figur havde udfordrende geometrier og runde former.

Pludselig gik jeg lidt i panik, for hvordan skulle jeg bygge alle de runde former? Det var pludselig en umulig skabelse at få ud som et fysisk objekt. Men så en dag, da jeg begyndte at se dokumentaren The Mandalorian og blev opmærksom på 3D-printning, kunne jeg se en løsning.

— Mikael Riesebeck, skuespiller og illustrator

3D-print blev redningen

Mikael havde aldrig tidligere tænkt på at 3D-print skulle være et værktøj til hans kreationer.

Jeg havde stort set ingen idé om 3D-print før, og hvad der overhovedet var muligt. Så kom jeg i kontakt med Protech, som tilbød at hjælpe mig. Jeg begyndte at bygge og modellere geometrien ud fra mine skitser i Lightwave 3D-softwaren. Det tog mig ca. fire dage at samle robotten, før jeg kunne sende den til fremstilling hos Protech. Arbejdsprocessen var bedre og sjovere, end jeg havde forventet, fordi jeg fik komplette dele.

— Mikael Riesebeck, skuespiller og illustartor.

Detaljeret efterbehandling

Efterbehandling af delene bestod af sprøjtefyldning, slibning, sprøjtefyldning og igen slibning, inden det var tid til at lave kitbashing. Kitbashing er en gammel teknik, som benyttes i gamle rumfilm som f.eks. Star Wars, hvor man tager dele fra sæt for så at tilføje flere detaljer og størrelse. Til netop denne robot, fik Mikael fat i et sæt med et russisk militærkøretøj, og robottens store øje er lavet af en halv bordtennisbold.

Jeg ville have modelleret robotten anderledes, hvis jeg havde vidst, hvad der kunne lade sig gøre med 3D-print, og hvilken høj opløsning der var tilgængelig. Det er så utroligt sejt, at man kan få noget ud i så høj en opløsning. Det inspirerer dig og giver dig lyst til at tage det et skridt videre. Det har været så sjovt at gå fra idé til at kunne følge rejsen med at realisere robotten med 3D-print.

— Mikael Riesebeck, skuespiller og illustrator.

En anden værdi i fysiske objekter

Tv-budgetterne kan som bekendt være sparsomme. Havde Mikael nu ikke kunne lave robotten med 3D-printere, havde han været nødt til at give opgaven videre til en 3D-grafiker, hvilket havde sprunget hans budget.

Robotten ville sandsynligvis være blevet til en 3D-animeret effekt i stedet, og de økonomiske forhold ville have været anderledes. Uden 3D-printteknologi ville jeg aldrig have været i stand til at skabe et fysisk objekt. Og der er noget særligt ved fysiske objekter, man kan røre ved dem, og der er mere værdi i det.

— Mikael Riesebeck, skuespiller og illustrator.

Producenten selv hos Art og Bob havde ikke selv høje forventninger med tanke på det lave budget. De troede at man ville købe en drone og så tilføje diverse applikationer, for få det til at se ud som en flyvende robot.

Får Mikael et nyt projekt, kommer han helt sikkert til at benytte 3D-print igen.

De store dele er produceret i ABS med Fortus 450 og robottens ansigt med Stratasys J55. Samlet set tog det omkring 14 arbejdsdage fra idé til færdig konstruktion.