
En ny prisvenlig 3D-printer til højtydende metalprint er nu tilgængelig for små og mellemstore virksomheder.
Xact Metal lancerer XM200G som giver konstruktører, udviklere og producenter muligheden for at printe metalemner i høj kvalitet til overkommelige investerings- og driftsomkostninger. Ser man på den printhastighed og printkvalitet som tilbydes, er XM200G fra Xact Metal den mest prisvenlige Metal-PBF (Powder Bed Fusion) 3D-printer på markedet. Prisen for XM200G starter ved 735.000 DKK.
Her hos Protech er vi rigtig glade for at kunne lancere en højtydende 3D-printer til metal til en meget attraktiv pris. Danske små og mellemstore virksomheder har nu en chance for virkelig at kunne drage nytte af de fordele, som 3D-printteknologien giver ved fremstilling af metalemner i lave styktal.
– Thomas Tønnesen, Country Manager for Protech Danmark.

Xact Metal XM200G
En professionel metalprinter med avancerede galvanometersystemer og dobbelte lasere. XM200G er ideel til produktion, forskning og produktudvikling, hvor både printhastighed og kvalitet er afgørende.
Øget printhastighed med to lasere
XM200G er baseret på det gennemtestede, brugervenlige og omkostningseffektive design af XM200C metalprinteren, men med et højtydende galvanometersystem til laserstyring. Dette nye design giver hurtigere printhastighed med op til to lasere som overlapper 100% af byggepladen med et 100 𝜇m laserpunkt.
Med en byggevolumen på 150x150x150 mm er XM200G en yderst konfigurerbar maskine med optioner som 100, 200 eller 400W fiberlaser, vandkølede galvanometre, udvidet materialebeholder og adgang med handsker udefra for nem håndtering af emner og pulver med det integrerede pulverhåndteringssystem.
Nordisk distributør af Xact Metal
Protech har siden 2019 været nordisk forhandler af Xact Metal. Med en kompetent serviceorganisation og lokalt lager af forbrugsmaterialer får kunden ikke kun et driftssikkert produkt, men også en supporterende partner som er med på hele rejsen, også efter investeringen.